Værdiskabelse – Hvordan gør man det i praksis?

Værdiskabelse – Hvordan gør man det i praksis?

Kunder skal kunne se værdien i den service, de køber, derfor skal leverandører være meget bevidste om værdiskabelsen hos deres kunder.

Værdiskabelsen sker ifølge Michael Porter i værdikæden. Virksomhedens aktiviteter ses som en kæde, der tilsammen skaber produktets eller serviceydelsens værdi.

Værdikæden er et analyseværktøj, der kan være med til at sikre, at virksomheden leverer størst mulig værdi til kunderne for de færrest mulige omkostninger. Analysen har til formål at identificere, hvor i værdikæden virksomheden skaber værdi for sine kunder i deres værdikæde.

Få udpeget virksomhedens styrker og kernekompetencer, som skaber værdi og som kan være en konkurrencemæssig fordel.

Virksomheder indgår i et netværk af værdikæder med leverandører og kunder med fælles værdiskabelse som mål, så det er attraktivt for alle at være knyttet til netværket.

Servicevirksomheder med overskud og vækst er kendetegnet ved at have mange tilfredse og loyale kunder, som også er ambassadører og indgår i markedsføringen i form af storytelling og casebeskrivelser. Tilfredsheden er et resultatet af leverandørens evne til at skabe værdi for kunden.

Værdien i en virksomhed bliver skabt af dygtige medarbejdere, der har kompetencer, gode kolleger, tilhørsforhold, team følelse, er værdsat og har gode lederrelationer mv. Medarbejdere som forstår virksomhedens eksistensberettigelse og formål og som kan sætte sig i kundens perspektiv og forstå deres behov.

 

Konkurrencen i næsten alle servicebrancher er høj, og derfor er det vigtigt at kunne differentiere sig. Som kunde er det nemt at hoppe videre til den næste service-provider, hvis samarbejdet og serviceydelserne fejler, da der højst sandsynligt er en anden virksomhed med præcis samme produkt, men bare bedre service, som er klar til at overtage.

 

 IT-konsulenthuse tilbyder forskellige services inden for it-systemer og netværk, og de fungerer ofte som er en støtteaktivitet i deres kunders værdikæde. Værdiskabelsen handler ofte om at understøtte virksomhedens evne til at udvikle og innovere sine produkter/services med IT-systemer, der er driftsstabile. Det kræver, at IT-leverandøren forstår kundens forretning og kan hjælpe med at udarbejde en IT-strategi og implementere den.

Brugeroplevelse har længe været under luppen. Sæt fokus på brugeroplevelse, og derved kunden i centrum. Behandl dine kunder og deres forretning ordentligt, og du skaber livstidskunder.

 

Få værdiskabelse på dagsordenen og skab det rette fundament for livstidskunder.

 

Comments are closed.