Vi kender det godt alle sammen, det er mandag morgen og vi gør os klar til arbejdet. Det regner udenfor, Brøndby IF tabte igen i går og man har tunge ben på vej ud til sit foretrukne transportkøretøj, der ligger en lang arbejdsdag foran dig og lurer. Det er okay at tænke sådan, nogle gange, men det bliver et problem, hvis det er sådan hver dag. Jeg havde engang en underviser på mit studie, som havde været HR-manager, inden hun blev underviser. Hun fortalte os, at hun altid vågnede op med en indstilling om, at dagen kun kunne blive god, hun havde simpelthen et mindset sat op for sig selv om, at dagen kun kunne blive god. Et APV-værktøj som jeg siden da har tænkt over. Kan jeg ved bare at kunne sige til mig selv, at det nok skal blive en god dag og lægge nej-hatten til side, kan jeg så blive en bedre eller gladere person? Jeg smiler til buschaufførerne, som ikke værdiger mig et blik, de kan nok også se at det regner en tidlig mandag morgen. Jeg træder ind i receptionen. På min arbejdsplads, våd af regnen, men alligevel med det største smil som går fra øre til øre, siger godmorgen til min kvindelige kollega bag skranken, som ser forbløffet på mig, men hurtigt ændrer det til et smil og siger godmorgen, det var nok det første smil hun fik og gav i dag. Jeg sætter mig ind på mit kontor og der er næsten helt stille på kontoret. Jeg begynder at fyre nogle jokes af ”Hvad kalder man en, som sælger og køber katte; en mishandler” der kom et enkelt grynt, de har også været tidlig oppe og været ude i det dårlige vejr. Så efter min arbejdsdag går jeg hjem i et værre humør, end da jeg ankom. Skal arbejdspladsen gøre mere for, at der kommer lidt variation i hverdagen, eller skal vi ændre vores mindset, ligesom min tidligere underviser. Det er vel en smagssag.