Ud af krisen: dansk ventilationsinstallatør i vækst
Vi er nu gået ind i et nyt år, 2020, og hermed også et nyt årti. 2010’erne har været et årti med kæmpe udvikling indenfor teknologien, finansverdenen og det private erhvervsliv. Starten af årtiet udspillede sig efter finanskrisen i 2008, som påvirkede mange danske virksomheder. Derfor blev de første år efter, for manges virksomheders vedkommende, brugt på at komme på rette spor igen.
Dansk virksomhed i vækst
En virksomhed med en interessant historie og udvikling her er Novenco Damark. Novenco Building & Industry A/S er en dansk virksomhed, som beskæftiger sig med at levere bæredygtige ventilationsløsninger til større industrielle bygninger og strukturer som parkeringshuse, tunneller og datacentre.
Her i det nye årti, har Novenco formået at skabe og opretholde en imponerede vækstrate. Årsagen til dette findes blandt andet i en udvidelse til større internationale markeder og profitable aftaler med store, globale spillere. Med innovative og bæredygtige ventilationsløsninger vandt Novenco en stor aftale med mediegiganten Facebook.
Denne aftale indebærer, at Novenco skal levere topmoderne ventilationsløsninger til to af Facebooks nye datacentre i USA henover de kommende år. For blot få år siden lavede Novenco en lignende aftale med Facebook i Sverige.
International udvidelse giver konkurrencemæssig fordel
Efter den store aftale mellem Novenco og Facebook, er det nok ikke helt utænkeligt, at den danske virksomhed har gjort sig overvejelser om at opretholde et større fokus på de internationale markeder her i det nye årti. Aftaler som denne med Facebook, er det der skal til for virksomheden for at opretholde de flotte resultater.
Novenco Building & Industry A/S er beliggende på Sydsjælland, i en by ved navn Næstved, og har mere end 200 ansatte på globalt plan. Virksomheden er dansk momsregistreret men eges dog af tyske Schako Klima Luft Ferdinand AG.